Mineraler

Vores krop er afhængig af mineraler. Mineraler, hvor koncentrationen er

mindre end 1:50.000 af den samlede legemsvægt, benævnes sporstoffer.

Sporstofferne indgår i de enzymer, som styrer tusinder af kroppens

biokemiske processer. På trods af den beskedne forekomst er sporstofferne af

vital betydning for alle livsprocesser.

Mineraler: Kalk, fosfor, kalium, magnesium, natrium, klor og svovl.

Sporstoffer: Jern, jod, kobber, chrom, mangan, selen, silicium, zink og ca.

60 andre.

Sporstofferne er, som navnet antyder, kun til stede i meget små mængder i

kroppen. Men trods deres ringe mængde har de betydning for over 100

forskellige enzymer, som er med til at styre kroppens funktioner.

 

Kalk (calcium)

Kalk findes fortrinsvis i knogler og tænder, ca. 1,2 kilo i alt. Kalk findes

overvejende uden for cellerne, hvorimod magnesium findes inde i cellerne.

Forudsætningen for en god kalkoptagelse er, at der er nok D-vitamin,

magnesium og tilstrækkeligt med mavesyre til stede. C-vitamin er også

vigtigt for optagelsen af kalk.

Der er flere fødevarer, som hæmmer optagelsen af kalk, blandt andet spinat,

rabarber, te, kakao, tomat og persille, som alle indeholder oxalsyre.

Alkohol hæmmer optagelsen af D-vitamin, og overdreven brug af

afføringsmidler kan nedsætte optagelsen af kalk.

 

Mangelfølger

Kalk er et af de vigtigste mineraler ved knogleskørhed (osteoporose) Se

Behandlingsnøglen, side 243.

Kalk har endvidere betydning for en stribe enzymprocesser i kroppen og al

muskelaktivitet, herunder hjertemusklen. Ved kalkmangler kan der opstå

vækstforstyrrelser, bløde knogler, hjerteuro, muskelkramper, forskellige

psykiske ubalancer samt blå fingre og tæer.

Børn har et større behov for kalk, og den kalk som findes i grønne grønsager

og sesamfrø, er langt bedre optagelig end den kalk, som findes i mælk.

Drikker dit barn mælk, er ét til to glas (økologisk) mælk af en god kvalitet

at foretrække frem for alt for mange mælkeprodukter tilsat sukker.

 

Fosfor

Fosfor er hovedsagligt koncentreret i knogler og tænder. Her findes 90 % af

de ca. 700 gram fosfor, som findes i kroppen. Fosfor optages i tarmen og

udskilles med urinen. Fosfor og kalk optræder næsten altid sammen, og de

arbejder tæt sammen. D-vitamin er forudsætningen for udnyttelsen af fosfor,

der findes i overdreven mængde i sodavand, især cola, samt pølser, ost,

mælkedesserter, brød og færdigretter. Fosfor binder sig til kalk og kan øge

risikoen for knogleafkalkning. Da fosfor er syredannende, mobiliseres kalk

fra knoglerne for at afbalancere syre-basebalancen, og når der mangler kalk

i knoglerne, bliver de skøre. Det gælder både hos børn og voksne.

Fosfor er afgørende for energiproduktionen i cellerne og sørger desuden for,

at vi kan udføre muskelarbejde og opretholde kropsvarme.

 

Mangelfølger

Ses meget sjældent. Faktisk får de fleste for meget fosfor, som kan belaste

kalkbalancen, forårsage knogleafkalkning, skabe hyperaktivitet og forhøjet

fedtindhold i blodet og kramper i benene.

 

Kalium

Der findes 115-150 mg kalium i kroppen, heraf 98 % inden i cellerne. Mange

mennesker har kaliummangel, fordi de spiser for meget salt.

Kalium optages i tarmen, og overskydende kalium udskilles med urinen. Kalium

indgår i fordøjelsessafterne. Hos mennesker med magnesiummangel kan der

tillige opstå underskud af kalium. Udskillelsen af kalium øges ved

indtagelse af kaffe, sukker, alkohol, samt ved brug af vanddrivende medicin,

afføringssmidler og visse typer medicin. Overfunktion af skjoldbruskkirtelen

samt langvarig diarre og opkastning kan medføre kaliummangel.

Kalium er en elektrolyt, som sammen med natrium og klor sørger for at

opretholde elektrolyt-væskebalancen, en balance, der har vital betydning

for, at de enkelte celler har den korrekte spændingstilstand, så de kan

fungere optimalt.

 

Mangelfølger

Symptomerne på mangel af kalium, magnesium og B6 ligner hinanden, og det kan

derfor være en god ide at tage alle tre i kombination med de øvrige

næringsstoffer.

Mangel på kalium kan give muskelkramper, dårlig impulsledning i

nervesystemet, hjerterytmeforstyrrelser, hormonelle forstyrrelser,

væskeansamlinger, forstoppelse, nedsat appetit, nervøs spiseforstyrrelse,

træthed, sukkersyge, allergi, hovedpine, led- og muskelsmerter, stress og

forhøjet blodtryk. Mange af symptomerne skabes på grund af for meget natrium

(salt) og for lidt kalium.

 

Magnesium

Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser i kroppen. Mineralet findes

primært inden i cellerne i modsætning til kalk (calcium), som findes uden

for cellerne. Kroppen indeholder 20-30 gram magnesium, heraf 60 % i

knoglerne, 20 % i musklerne og resten fordelt i nerve-, kirtel- og levervæv.

Vanddrivende medicin, p-piller og flere andre slags medicin samt overforbrug

af alkohol øger udskillelsen af magnesium. Stærk kogning og stegning fjerner

magnesium fra maden. Ved sukkersyge, nyrelidelser og hormonelle

forstyrrelser ses ofte øget udskillelse.

Mangel på magnesium er langt mere udbredt end antaget, blandt andet på grund

af det overdrevne forbrug af mælkeprodukter samt for meget fosfor fra kød og

færdigretter.

 

Mangelfølger

Magnesiummangel fører til muskelkramper, muskelsvaghed, træthed og

hjerterytmeforstyrrelser.

Magnesiummangel kan også medføre nedsat immunforsvar og PMS (præmenstruelt

syndrom) Visse fødevareallergier kan opstå på grund af magnesiummangel.

Langvarig mangel giver åreforkalkning og øget risiko for blodpropdannelse

samt øget risiko for udvikling af sukkersyge, lavt blodsukker og anoreksi.

Andre mangelsymptomer retter sig mod de psykiske aspekter, og et tilskud af

magnesium kan derfor være med til at afhjælpe uro, nervøsitet, et

overbelastet nervesystem, lav smertetærskel eller andre problemer i muskler

eller nervesystem.

 

Natrium

Natrium (salt) er som kalium en elektrolyt og sørger sammen med kalium og

klor for spændingstilstanden mellem det indre og ydre af cellen, så den

fungerer optimalt. Natrium optages i mavesæk og tyndtarm, og 90 % udskilles

igen med sved og urin. De fleste mennesker i den vestlige verden spiser tre

til seks gange så meget salt, som de har brug for. Behovet er ca. 3 gram

 

dagligt, men de fleste spiser 5-20 gram. Hovedpinepiller med

acetylsalicylsyre og sodaholdige drikke kan også give for meget natrium.

 

Mangelfølger

Mangler ses kun ved visse nyresygdomme og overdreven sport eller hedeslag,

hvor der på grund af svedafsondring udskilles for meget natrium. Symptomerne

på natriummangel er blodtryksfald, kramper, apati, hovedpine, smerter i

læggene, kvalme, opkastninger og svimmelhed.

For store mængder af natrium kan give forhøjet blodtryk, migræne,

væskeansamlinger, hjerte-kredsløbsproblemer, vandladningsbesvær og mavesår.

Sporstoffer

 

Jern

Jern er det vigtigste spormineral for mennesket. Kroppen indeholder 4-6 gram

jern, som udgør ca. 65 % af hæmoglobinmolekylet i de røde blodlegemer. En

liter blod indeholder cirka 500 mg jern. 1000 mg C-vitamin om dagen

forbedrer jernoptagelsen op til 1000 gange. Hæmojern fra kød optages bedre

end jern fra planter, medmindre der er tale om et aminokeleret jerntilskud.

Uorganisk jern må frarådes, da det giver bivirkninger og optages dårligt.

Mange kvinder i menstruationsalderen og ældre mennesker mangler jern.

Jerndepoterne hos mænd vokser fire gange hurtigere end hos kvinder. For

meget jern kan øge risikoen for afkalkning, hvilket også kan ske for

ikkemenstruerende kvinder.

Børn, som drikker mange mælkeprodukter, risikerer jernmangel. Det samme

gælder, hvis man i det hele taget er dårligt ernæret, drikker for mange

garvesyreholdige drikke, har for lidt mavesyre eller mangler C-, B6-, B12-

vitamin, folsyre, zink, kobber, kobolt, molybdæn og/eller mangan.

 

Mangelfølger

Der er en lang række symptomer på jernmangel: udtalt bleghed, nedsat

modstandskraft mod infektioner, træthed, svækkelse og udmattelse, kraftig

hjertebanken ved lille anstrengelse, søvnbesvær, øm tunge, opadbuede og

rillede negle, hudsprækker ved alle kropsåbninger, ru, tør og rynket hud,

tørt og porøst hår, pletvis pigmentering, tørre og sarte slimhinder, mave-

tarmproblemer, øget udflåd og kraftige blødninger hos kvinder, øresusen,

ledsmerter, følelsesløshed i hænder og fødder, brændende fingerspidser og

nedsat koncentrations- og indlæringsevne.

Et dansk firma bruger i samarbejde med et norsk firma mange forskningskroner

på at udvikle de allerbedste jerntilskud, som er plantebaserede og

aminokelerede, så den bedst mulige optagelse sikres. Faktisk ved man, at et

sådant produkt bliver optaget fire gange bedre end andre jerntilskud. Der

indgår ikke blod fra dyr i produktet. Spørg i helsekosten eller på apoteket.

 

Jod

Jod er et livsvigtigt spormineral; kroppen indeholder 10-20 mg jod. Det

meste er oplagret i skjoldbruskkirtelen, resten i blodet og cellerne.

Jodmangel forekommer ret hyppigt på vores breddegrader, og bordsalt er

derfor tilsat jod. Over 200.000 mennesker i Danmark lider af struma, som

blandt andet kan skyldes jodmangel. Jodoptagelsen er afhængig af kobber og

zink, ligesom også C-vitamin er vigtigt for at beskytte det jodholdige

stofskiftehormon, thyroxin, som dannes i skjoldbruskkirtlen.

 

Mangelfølger

Jodmangel kan føre til struma eller lavt stofskifte med overvægt, træthed,

sløvhed, depression, blodmangel og lavt blodtryk til følge. Endvidere lav

puls og infektionsmodtagelighed, nedsat sexlyst og frugtbarhed samt lav

morgentemperatur.

 

Fortykkelse af huden og hævelse af ansigtet (myxødem) er ligeledes

jodmangelsymptomer.

Folk, som lever saltfattigt og ikke spiser fisk, bør være særligt

opmærksomme på at få jod, for eksempel fra tang.

 

Kobber

Kobber er et livsnødvendigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 60-

125 mg kobber, som fortrinsvis findes i muskler, lever og hjerne. Kobber

optages i mavesæk og tyndtarm og udskilles via galde og afføring. Kobber har

betydning for optagelse af jern og B12. En lang række mineraler skal være

til stede, for at kobber optages korrekt.

Kobber indgår i en række enzymer og antistoffer, særligt i de enzymer, hvori

også zink indgår. Enzymer beskytter cellerne mod ødelæggelse af frie

iltradikaler. Kobber har stor betydning for celleånding, hæmoglobin (det

binder jern til hæmoglobin) og for pigmentdannelse i hud og hår samt ved

dannelse af bindevæv og visse fedtstoffer til hjernen. Kobber medvirker ved

omsætning af C-vitaminer, jod og proteiner.

 

Mangelfølger

Kobbermangel forekommer sjældent og da oftest i forbindelse med

fejlernæring, ekstreme slankekure og ved bulimi. Stor kobbermangel kan

ligesom for meget kobber forårsage aggressioner og depressioner.

Af mangelfølger kan nævnes diverse hudlidelser, pigmentsvind, hårtab og

tidlig gråhårethed, allergi, luftvejsproblemer, infektioner, stress og

stofskifteforstyrrelser. Kobbermangel kan øge risikoen for at udvikle

kredsløbs-lidelser og føre til oplagring af jern i leveren, så der opstår

blodmangel.

 

Chrom

Chrom er et livsnødvendigt spormineral, som vi har 2-6 mg af i kroppen.

Bundet i GTF-form (Glucose Tolerance Factor) findes chrom i leveren og

lagres i milt og knoglemarv. Chrom-ioner findes i alle cellekerner og på

celleoverflader, hvor de udgør en vigtig del af cellernes evne til at optage

insulin.

Optagelsen af chrom hæmmes af jern, mangan, kalk, zink og titan. I den

danske kost er chromindholdet under halvdelen af de anbefalede 50 mcg.

Insulin aktiveres af chrom og skal sammen med B3-vitamin og tre aminosyrer

regulere vores evne til at tolerere sukker.

 

Mangelfølger

Chrommangel kan være en vigtig faktor ved lavt blodsukker, sukkersyge og

muligvis ved udvikling af grå stær. Antallet af sædceller falder muligvis

ved mangel på chrom. Mangel på chrom kan også være medårsag til udvikling af

hjerte-kredsløbssygdomme samt vækstforstyrrelser hos fostre.

Det er ikke ligegyldigt, hvilket chromtilskud du vælger. Det skal indeholde

chromgær, som gør chromen let optagelig for kroppen. Produktet er

fremstillet på basis af videnskabelige studier og bliver i udlandet brugt af

læger til at behandle blodsukkerudsving ved diabetes 2 med meget fine

resultater. Og så er det uden bivirkninger. Spørg efter chromgær hos din

helsekostforhandler.

 

Mangan

Mangan er et livsvigtigt spormineral og indgår sammen med kobber og zink i

et vigtigt arbejde med at styre de mange frie iltradikaler, som kroppen selv

producerer, men som også bombarderer vores celler med udefrakommende

forurening og giftstoffer fra tobak, alkohol, junkfood og mad, som er

branket eller indeholder hærdet fedt. Kroppen indeholder 10-20 mg, som

 

hovedsagelig findes i knogler, indre organer, bindevæv, skjoldbruskkirtel,

hypofyse og tænder. Mangan findes også i alle cellekerner og i cellernes

åndingssystem, mitokondrierne. Mangan findes tillige i mørkt hår og hud samt

i øjets nethinde, som også består af mørk pigment. Mangan kan ikke lagres i

kroppen, og vi mister 4 mg mangan dagligt. Manganoptagelsen hæmmes af jern,

kalk, zink, fosfor, kobolt og sojaprotein samt af for lidt mavesyre. Vi skal

have det tilført hver dag, men optagelsen kan hindres, hvis vi spiser for

mange mælkeprodukter og for meget kød.

 

Mangelfølger

Mangan er vigtigt for cellernes iltningsprocesser og for omsætningen af mad.

I samarbejde med chrom regulerer mangan blodsukkerbalancen. Mangan fungerer

som en igangsætter ved dannelse af hormoner, specielt dannelse af

skjoldbruskkirtelens hormon, thyroxin. Mangan har også betydning for

testikelvæv og for mælkekirtlernes funktion. Mangan arbejder sammen med kalk

i knoglevæv, brusk og bindevæv og har derfor betydning for knogler og

tænder, herunder forebyggelse af huller i tænderne.

 

Selen

Kroppen indeholder 13-20 milligram selen, heraf 50 % i leveren. Resten

findes i cellerne, særligt i sædceller og kønskirtler. Selens biologiske

aktivitet minder meget om E-vitamins, men er betydeligt mere effektiv. Ved

E-vitaminmangel hæmmes optagelsen af selen. I Norden findes kun små mængder

selen i jorden, og med forurening, syreregn og udpining af jorden forværres

problemet. Derfor er selenmangel ganske almindelig, og al ny forskning tyder

på, at netop selen bør tilføres som ekstra kosttilskud til alle. Den daglige

gennemsnitskost indeholder 25-60 mikrogram. Det reelle behov er 100-200

mikrogram.

Selen er en meget aktiv antioxidant, som i samarbejde med andre anti-

oxidanter beskytter cellemembranerne mod ødelæggelse, så aldringsprocessen

bremses. De røde blodlegemer beskyttes af selen; det samme gælder vores

arveanlæg. Arveanlæg findes som bekendt i alle celler, og sker der en

forandring her, kan en celle lettere omdannes til en kræftcelle. Kræft-og

hjertesygdomme samt kredsløbslidelser som åreforkalkning og forhøjet

blodtryk forebygges ved indtagelse af organisk selen.

 

Mangelfølger

Hjerte-kredsløbslidelser, åreforkalkning og forhøjet blodtryk samt lavt

blodsukker og sukkersyge kan skyldes mangel på selen. Andre mangelfølger er

sterilitet, impotens, muskelfunktionsforstyrrelser, lever-, bugspytkirtel-,

led- samt hudlidelser. Alle degenerative processer og alderdomssvækkelse som

grå stær, huddegeneration, gigt og kræft kan skyldes mangel på selen.

I Danmark må man ikke angive på et selenprodukt, at det kan være

kræftforebyggende. Men i USA har myndighederne taget den nyeste viden om

selen til efterretning og tillader nu, at man på selenpræparater anfører, at

selen ifølge undersøgelser kan mindske risikoen for visse kræftformer, dog

med det forbehold, at der foreløbig er tale om videnskabelig dokumentation

af begrænset karakter.

Et dansk produkt indeholder en patenteret selengær, der især udmærker sig

ved at kunne dokumentere en meget høj optagelighed på næsten 90 % samt et

højt og ensartet indhold af den veldokumenterede og aktive selen, l-

selenomethionin. Det er præparatets høje kvalitetsstandard, som blandt andet

har bevirket, at det officielt er udvalgt til den internationale PRECISE-

undersøgelse, hvor 42.000 mennesker over en flerårig periode tager

selentilskud. Det er undersøgelsens mål at kunne dokumentere en eventuelt

forebyggende virkning.

 

Spørg efter det danske produkt med selengær hos din helsekostforhandler. Det

er i øvrigt det produkt, der er foretaget flest videnskabelige undersøgelser

på, og intet andet selenprodukt er så effektivt på grund af den store

biotilgængelighed.

 

Silicium

Silicium kaldes også for kisel. Kroppen indeholder 1-3 gram silicium, som

optages i tarmen, og hvorfra eventuelt overskud udskilles. Silicium minder

om kulstof og findes overalt i naturen. Kroppen udnytter organisk silicium

bedre end uorganisk silicium.

Silicium er forudsætning for normal knoglevækst. Sporstoffet styrker hud,

hår, negle og slimhinder, og det holder bindevævet elastisk. Silicium virker

styrkende på slimhinder og heler sår for eksempel i tarmsystemet. Silicium

styrker tillige blodkar og forhindrer gennemtrængning af det farlige LDL-

kolesterol. Silicium aktiverer makrofager, som er den del af vores

immunforsvar, som fungerer som skraldemænd og bogstavelig talt æder

affaldsstoffer, toksiner og andre komponenter, som ikke hører til i kroppen.

 

Mangelfølger

Typiske mangelsymptomer er sarte slimhinder, øget infektionsmodtagelighed,

særligt i bihuler og blære. Svage negle, slap hud, slapt bindevæv, eksem,

rynker, hårproblemer samt øget håndsved og kløe mellem fingre og tæer.

Siliciummangel kan også være medvirkende årsag til visse psykiske problemer

med uro i krop og sind og forskellige nervelidelser samt kredsløbslidelser.

 

Zink

Zink findes i alle celler og er en af de mest kendte antioxidanter. Kroppen

indeholder 1,5-3 gram zink, og størsteparten findes i sædvæsken, de røde og

hvide blodlegemer, i kirtler, i mellemøret samt i knogler, hud og muskler.

En gennemsnitskost giver kun cirka halvdelen af anbefalet dagsdosis, ca. 8

mg mod de anbefalede 15-20 mg. Udskillelsen af zink øges ved psykisk stress,

stærk svedafsondring, skællende hudsygdomme, sukkersyge og visse

nyrelidelser. Vanddrivende medicin og behandling med kortisonpræparater og

visse gigtmediciner øger ligeledes udskillelsen af zink.

Zink indgår i mere end 200 kendte enzymprocesser i kroppen og er vigtig for

alle celler, immunforsvar og normal celledeling.

 

Mangelfølger

Zinkmangel kan medføre problemer under graviditet, fostermisdannelser og

indlæringsproblemer hos børn samt nervøs spiseforstyrrelse. Ved alle typer

hudproblemer er der behov for zink. Hormonsystemet er afhængigt af zink.

Mangel på zink giver sig ofte udtryk i form af irritabilitet, nedsat

muskelstyrke og udholdenhed samt lavt blodsukker.

Det er en myte, at vi kun har brug for vitaminer om vinteren. Måske spiser

vi en anelse sundere om sommeren, men der ryger også meget ikke-mad ned:

alkohol, sodavand, is, slik, grillmad og chips.

En nyere engelsk undersøgelse under ledelse af forskeren Carlo Leifert

afslører, at grønsager gennem de sidste 50 år har mistet 24 % af deres

magnesiumindhold, 27 %

af jernindholdet og 46 % af calciumindholdet. I forhold til økologiske

grønsager og frugter indeholder de konventionelt dyrkede produkter alt i alt

40-60 % færre antioxidanter og næringsstoffer.

Kostens dårlige kvalitet, forurening og den moderne livsførelse betyder, at

mange vil have glæde af et kosttilskud hele året – både til forebyggelse af

mangelsygdomme og til at have mere at stå imod med.

 

Antioxidanter og ORAC-værdier

Antioxidanter neutraliserer de frie iltradikaler, som forskerne i dag er

sikre på har betydning for cellebeskadigelser og en lang række sygdomme.

 

Blandt vigtige antioxidanter kan nævnes A-, C-, og E-vitamin samt mineraler

som zink og selen.

Der er opstillet en måleenhed, som angiver den totale mængde af anti-

oxidanter i et fødemiddel. Måleenheden kaldes for ORAC (Oxygen Radical

Absorbency Capacity). I denne forbindelse er antioxidanterne ikke alene de

nævnte vitaminer og mineraler, men også sekundære plantestoffer som for

eksempel elaginsyre i bær, lycopen i tomat og vandmelon og phytinsyre i

fuldkorn, bælgfrugter og mange andre grønsager og frugter.

Kakaobønnen, svesker, bær, hvidløg og grønkål har særligt høje ORAC-

værdier. Blommer, broccoli, rødbeder, citrusfrugter, rød peberfrugt,

cayenne, kiwi, ingefær og gurkemeje ligger også højt på listen. Det samme

gælder for te, især grøn, hvid og rød te, rødvin og portvin.

Når surmælksprodukter holder sig bedre end mælk, skyldes det også

antioxidanter, som blandt andet produceres af de tilsatte

mælkesyrebakterier.

Visse lægeurter, der er gavnlige for kredsløbet, som for eksempel Crataegus-

arter (hvidtjørn) og Gingko biloba (tempeltræ), indeholder særligt mange

antioxidanter.

Naturen er et overflødighedshorn af forskellige antioxidanter, men én har

høstet særlig megen opmærksomhed, nemlig barkekstrakten Pycnogenol, som

udvindes af fransk strandfyr (Pinus maritima). De aktive stoffer i

ekstrakten, de såkaldte proanthocyanidiner, er yderst potente antioxidanter,

som har en neutraliserende effekt på skadelige frie radikaler. Forsøg viser,

at ekstraktens antioxidanteffekt er 20 gange kraftigere end C-vitamin og 50

gange kraftigere end E-vitamin. Desuden har den en understøttende virkning

på de to vitaminer, idet Pycnogenol sørger for, at de indgår på ny i

kroppens antioxidantkredsløb. Spørg i helsekostbutikken efter et

standardiseret produkt med Pycnogenol. Et standardiseret produkt garanterer

et minimumindhold af de virksomme stoffer.

 

Røde druer, en række bær og jordnødder indeholder resveratrol. Stoffet, der

virker som en kraftig antioxidant og planteøstrogen, har vist sig at

forebygge kræft.

 

Kakaobønnen indeholder polyfenoler, som er meget kraftige antioxidanter.

Mælk og sukker kan udviske antioxidanternes virkning. Så foretræk mørk

chokolade med et kakaoindhold over 70 %. Det er sundt i mindre doser, og

cirka 20 gram om dagen skulle være nok, hvis du vil forkæle dig selv og dit

helbred.

 

Vitaminer, mineraler – en kort oversigt over fødemidler

Vitaminer Betydning Kilder

A Immunforsvar, hud, øjne Gulerødder, spinat, lever,

levertran

B Stofskifte, nervesystem, blod, hud, hår Grønsager, frugter,

nødder, ølgær

C Immunforsvar, kredsløb, afgiftning Friske frugter og

grønsager

D Kalkoptagelse og knog-ledannelse Sollys, fede fisk,

levertran, avocado

 

E Immunforsvar, kredsløb, hormonsystem Planteolier, nødder,

kerner, fuldkorn

K Størkning af blod Dannes i sund tarmflora

Mineraler og de mest kendte sporstoffer

Kalcium Knogler, tænder, vækst, muskler, nerver Mælk, vand, korn,

grønsager

Magnesium Knogler, hjerte, nerver, blodsukker Korn, frø, nødder,

frugt, grønsager

Fosfor Vækst, knogler, tænder

Kød, kerner, mælk, sodavand

 

Kalium Væskebalance, muskler, nerver, blodtryk Kartofler, avocado,

bananer, grønsager, frugt

Natrium, salt Væskebalance, muskler og nerver Havsalt, som også

indeholder kalium, jod, m.v. Urtesalt

Jern Blod, immunforsvar, vitalitet, vækst Grønne grønsager,

abrikos, kød

Zink Hud, hår, fertilitet, smags- og lugtesans Frø, nødder, grønsager,

kød

Chrom Blodsukker Kød, mandler, grønsager, svampe, blåbær

Selen Hjerte, kredsløb, immunfor-svar, fertilitet Fisk, skaldyr,

hvidløg, frø, kød

Silicium Bindevæv, hud, hår, negle, immunforsvar Korn, frø, bønner,

grønsager

Jod Stofskifte, skjoldbruskkirtel Fisk, skaldyr, tang, havsalt

Vanadium Blodsukker Havregryn, karse, spinat, nødder.

 

Test dit vitamin- og mineralbehov

Kig på listen over vitaminer og mineraler, og skriv i din journal ud for

hvert næringsstof hvilke nøgleord, som passer på dig. Måske kan du også

finde dem ved at sammenholde skemaet med dine faktiske spisevaner.

Du skal ikke begynde at tage enkelte vitaminer og mineraler. Man kan købe

udmærkede produkter med et højt indhold af dem alle. I Behandlingsnøglen kan

du finde mere specifikke forslag til enkelte vitaminer og mineraler, som du

kan bruge som supplement, hvis ikke du får nok glæde af det samlede tilskud.

Antioxidanter er en meget stor gruppe af plantestoffer, hvor forskerne til

stadighed finder nye eller opdager, hvordan allerede kendte stoffer har en

mere omfattende virkning end først antaget. Antioxidanter har vidt

forskellige funktioner i kroppen, hvor nogle er gode for leveren, andre for

huden og atter andre hjælper kredsløbet.

 

En forskergruppe i Danmark har undersøgt de mange videnskabelige rapporter

om antioxidanter og fundet, at flere af antioxidanterne enten ingen virkning

havde eller oven i købet kunne være farlige. I sammenligningen af de

forskellige studier indgik undersøgelser, hvor man har anvendt

antioxidanter, for eksempel