Hår og hårtab

Hår og hårtab

Vi har ca. 100.000 hår på hovedet. Håret vokser ½-1 ½ mm. om ugen, og den hurtigste vækst ses fra teenageårene til fyrreårsalderen. Det enkelte hår vokser i ca. 6 år, hvorefter det afstødes og erstattes af et nyt hår i hårsækken. Således taber vi cirka 100 hår om dagen, men der kan godt være perioder, hvor vi fælder mere end andre perioder, uden at det er unormalt.

 

Efter menopausen begynder hårvæksten ofte at aftage. Måske bliver håret tyndere, og nogle kvinder får hårtab. Krops- og ansigtsbehåringen kan blive kraftigere, hvilket benævnes hirsutisme. Det skyldes en kombination af faldende østrogenniveau, og at testosteron bliver mere aktivt.

 

De arvelige anlæg spiller en stor rolle for, hvornår man får gråt hår, og cirka halvdelen af den danske befolkningen har begyndende eller helt gråt hår i fyrreårsalderen. Kun 28 % af de gråhårede vil med tiden få helt hvidt hår.

 

Stress, sygdom, sukkersyge, fejlernæring, anæmi og psykiske og fysiske traumer kan føre til dannelsen af grå hår.

 

Hårtab og hårspalter

Der er først tale om hårtab, når væksten ikke kan følge med det tab, der altid sker.

 

Det er som regel genetisk bestemt, hvornår kvinder begynder at blive tyndhårede, hvis det da overhovedet er tilfældet. Hårtab kan også være midlertidigt.

 

Årsager

  • Hormonelle forandringer i forbindelse med graviditet og overgangsalder
  • Stress
  • Sygdom
  • Fejlernæring eller underernæring
  • P-piller og anden hormonbehandling
  • Medicin, især kemoterapi og andre forgiftninger af kroppen
  • Udtørrende shampoo, hårpermanent, kemisk hårfarvning, hårsprays, toupering, gummielastikker, voldsom udredning og anden mishandling kan gøre håret tyndere eller få det til at spalte

 

Kurforslag generelt

Der bør fokuseres på årsagerne. Graviditet omtales for sig.

 

Kostråd: Spis efter din stofskiftetype og læg især vægt på proteinholdige fødevarer, frugter og grønsager. Begræns eller undgå indtagelsen af sukker og kaffe, som kan dræne kroppen for B-vitaminer, kalcium, magnesium og andre mineraler.

 

Phytoøstrogener (græskarkerner, hørfrø, solsikkekerner, sesam og mandler).

 

Vitaminer og mineraler: Især A-vitamin, alle B-vitaminer, kalcium, magnesium, zink og silicium.

 

Lægeurter: Equisetum arvense (agerpadderokke) – eventuelt som te – og Trigonella foenumgraecum (bukkehornsfrø) har vist sig effektivt for mange.

 

Drik tre kopper dagligt eller spørg i helsekostbutikken efter en tørekstrakt med bukkehorn og B-vitaminer. Henna, et naturligt farvestof fra Hennabusken, er godt for håret og kan bruges til rødfarvning.

 

Andet: Sørg for god hårpleje ved at bruge en urteshampoo eller anden shampoo uden en masse kemikalier. Brug eventuelt en hårkur med mandelolie ved tørt hår. Hovedbundsmassage kan ligeledes anbefales.

 

En undersøgelse i et udenlandsk tidsskrift for hudlæger har vist, at aromaterapi kan hjælpe mod pletskaldethed. Ved pletskaldethed falder håret af uvisse grunde af i totter, så der opstår bare pletter i hovedbunden. I undersøgelsen brugte man følgende opskrift: 2 dråber timianolie, 3 dråber lavendelolie, 3 dråber rosmarinolie, 2 dråber cedertræsolie. Det hele blandes med 3 ml jojobaolie og 20 ml vindruekerneolie.

 

I testen fik 86 personer masseret hårbunden i mindst to minutter hver aften med blandingen eller kun med jojobaolien og vindruekerneolien. Efter massagen fik de et varmt håndklæde om håret for at sikre en bedre optagelse af olien i hårbunden. I kontrolgruppen, hvor der ikke blev givet nogen behandling, fik kun 15 % af personerne hårvæksten tilbage, mens 44 % af personerne i gruppen med de æteriske olier fik hårvæksten i gang igen.

 

Ingredienserne kan købes i en helsekostbutik.

 

En gammel engelsk urteshampoo-opskrift mod skæl har ofte bevist sin effektivitet: To spiseskefulde af henholdsvis tørret salvie, timian, persille og rosmarin blandes i to kopper vand. Lad blandingen trække i 24 timer. Kan bruges som hårvand efter hårvask.

SKRIBENT

NAVN PÅ SKRIBENT

Kort tekst om skribent

ANNONCER KAN OPTRÆDE HER I HØJRE KOLONNE.