Insulinresistens

Problemet, der breder sig som en epidemi i vores del af verden, er en

tilstand, hvor insulinet (et hormon, der produceres i bugspytkirtlen) ikke

er i stand til at lukke kulhydraterne (glukosen) ind i cellerne. Det svarer

til at have en nøgle, som ikke passer til låsen. Ved insulinresistens

forbliver blodsukkeret højt, men cellerne får ingen energi. Der kan opstå de

samme sygdomme som ved lavt blodsukker. Da insulinet også styrer mange andre

funktioner, som relaterer til kredsløb, fedtdeponering, hormonsystem og

immunsystem, kan symptomerne udvikle sig til den stofskiftesygdom, som

hedder metabolisk syndrom. Du kan læse om metabolisk syndrom på side 79.

Kostråd: Spis efter din stofskiftetype. Mange tilhører protein-

fedtstoftypen. Formålet er primært at aflaste stofskiftet og stabilisere

blodsukkeret.

Indtag: Sunde, grove hovedmåltider med mange grønsager, bælgfrugter og et

lavt GI (se tabellen i kapitel 6). Husk at spise godt med protein fra magert

lyst kød, fisk og æg. Spis gode fedtstoffer til alle måltider og eventuelle

mellemmåltider. Spis frugt, mandler og nødder dagligt.

Begræns: Fedt, rødt kød, mælkeprodukter og stivelse som hvide ris, kartofler

og pasta. Vælg fuldkornsprodukter, brune ris og eventuelt basmatiris eller

parboiled ris. Forsøg at drikke så lidt kaffe som muligt, helst ikke mere

end to kopper dagligt. Drik gerne grøn te.

Undgå: Sukker, søde sager, hvidt brød og alkohol i helst to til tre måneder.

Vitaminer og mineraler: Et stærkt vitamin- og mineralpræparat i tre måneder.

B-vitaminer og chrom er særlig vigtigt. Eventuelt ekstra Omega-3.

Lægeurter: Urtica dioica (brændenælde), Galega officinalis (lægestregbælg)

Trigonella foenumgraecum (bukkehorn) kan anbefales. Se under

„blodsukkerregulerende urter“ i plantebeskrivelsen på side 135.

Motion: Masser af bevægelse i hverdagen: „kvantitet frem for kvalitet“ giver

en god forbrænding af det skadelige bugfedt. Afslappende og morsom motion

virker bedst.

Intolerance

– se under Fødevareintolerance.