Adaptogener – lægeplanter, som styrker alment og modvirker stress.

Adaptogene planter har det til fælles, at de forbedrer vores evne til at tåle stress. Og stress skal her forstås i ordets bredeste forstand, hvor kroppen må ty til ekstraordinære funktioner for at afværge sygdom og udmattelse. Vores behov for de styrkende planter stiger i takt med påvirkning fra belastende faktorer, og derfor anvender vi næsten altid adaptogene urter til kroniske problemer. Men sunde personer kan også have brug for et ekstra tilskud i perioder med travlhed eller problemer.

Fælles for alle adaptogene lægeplanter er, at der er grundig forskning bag, og man ved, at de har en god virkning på vores binyrer, som styrer vores kamp- og flugtreaktioner, dele af vores immunsystem og sidst, men ikke mindst, er involveret i dannelsen af kønshormoner. Ved at styrke binyrerne har de stort set indflydelse på alle kroppens celler og er derfor vigtige i behandlingen af de fleste kroniske sygdomme.

Adaptogene urter er kendt for deres forholdsvis hurtige virkning, hvor du ofte vil mærke en forbedret energi allerede samme dag eller efter en uges tid. Og så har de tillige en ypperlig evne til at gøre os mere fokuserede og koncentrerede i dagligdagen …

Astragalus membranaceus (Astragel)

– er en rigtig god nyretonic og har en fin virkning på immunforsvaret ved kroniske symptomer og sygdomme.

Eleutheroccocus senticosus (russisk rod)

– er også god til immunsystemet.

Panax ginseng (ginseng)

— er tillige god til immunsystemet, men kan for nogen mennesker være lidt for heftig, så der opstår indvendig uro.

Schisandra chinensis

– god til leveren, nyrerne og luftvejene.

Ingen af urterne er velegnet som te, men der findes gode tørekstrakter i butikkerne.

Hos personer med et sart blodsukker – gælder ofte for personer, der tilhører protein-fedtstoftypen – kan især panax ginseng (ginseng) virke for stimulerende.

Det, vi i daglig tale kalder „lavt blodsukker“, burde hedde „svingende blodsukker“, for i virkeligheden har vi ikke et konstant lavt blodsukker, men blot et svingende, når vi ikke sørger for mange små måltider eller spiser for meget sukker eller junkfood. Er der tale om et konstant for højt blodsukker, er det sukkersyge, som skal behandles af specialister.

De nedenfor nævnte urter virker på forskellig måde blodsukkerregulerende, og ved at skabe en bedre næringsstilstand i selve tarmen, giver de en bedre fordøjelse. Reguleringen sker desuden ved, at slimstofferne binder nogle af kulhydraterne fra kosten, så de bliver frigjort i blodet i et langsommere tempo.

Galega officinalis (lægestregbælg)

– regulerer blodsukkeret ved at fremme effekten af insulin, stimulerer insulinproduktionen i bugspytkirtelen, hæmmer dannelsen af sukker i leveren og forsinker optagelsen af sukker i tarmen.

Trigonella foenumgraecum (bukkehorn)

– stimulerer effekten af insulin i blodet, stimulerer bugspytkirtelen til at producere mere insulin og øger kroppens fedtomsætning.

Urtica dioica (brændenælde)

– indeholder blandt andet glucoquinon, flavonoider og fenoliske syrer, som muligvis har en gunstig effekt på blodsukkerniveauet, og er dermed gavnligt for personer med diabetes 2 og lavt blodsukker.

Lavt blodsukker kan give symptomer, som kan forveksles med en depression. 

Brug din læge til at vurdere din tilstand, og benyt dig af vores tip til en bedre hverdag.

Nervestyrkende: Vores nervesystem er hovedcentral for alle organer sammen med immunsystemet og hormonsystemet.

Selv om du hverken er nervøs eller fortravlet, vil du ofte have brug for nervestyrkende urter, hvis du har en kronisk eller langvarig sygdom. Ved at styrke dit nervesystem mærker du ikke kun en roligere energi brede sig, men også nerverne ud til de forskellige organer styrkes.

Nervestyrkende urter bruges meget ofte sammen med adaptogene urter, så du kan få livsenergien og et positivt livssyn på den rolige, gode måde.

Avena sativa (havre)

– virker nervestyrkende på de fleste, og havregrød om morgenen er en rigtig god ide for mange.

Chamomilla recutita (kamille)

– er beroligende i tarmene, i nervesystemet og er god som urtete.

Humulus lupulus (humle)

– virker beroligende på et anspændt nervesystem med ængstelse og nervøsitet.

Hypericum perforatum (prikbladet perikon)

– god mod milde til moderate depressioner. Her skal du vælge et naturlægemiddel med dokumenteret forskning.

Melissa offinalis (citronmelisse)

– er kendt for sine nervestyrkende egenskaber og kan som te være et forfriskende pust til både nerver og et uroligt tarmsystem.

Schisandra chinensis (schisandra)

– er en af de vigtigste adaptogene urter og meget styrkende for nervesystemet efter langvarig sygdom eller ved kroniske problemer, specielt i luftveje, lever, tarmsystem og nyre/blære.

Valeriana edulis/Valeriana officinalis (baldrian)

– afslappende og er en af de mest kendte urter til et nervesystem, som ikke vil falde til ro ved sengetid. Baldrian kan også anvendes om dagen mod uro og ængstelse.

Vores immunsystem skal varetage mange funktioner. Det skal ikke kun klare akutte angreb af bakterier og virus, men også rydde op efter gamle infektioner og fjerne toksiner samt forskellige typer affaldsstoffer, som har trængt sig ind gennem hud og slimhinder.

Naturopather arbejder med en stribe af forskellige typer immunregulerende lægeplanter, og her er kun nævnt et par stykker, som er nemme at købe i en helsekostbutik.

Virushæmmende lægeurter (indvortes)

Ordet giver sig selv. Urterne virker mod virus, men de virker hver især helt forskelligt. Nogle virus er indhyllet i en kappe, mens andre er uden kappe.

Der er brug for meget mere forskning i urternes anti-virusle egenskaber, men

Sambucus nigra (hyldebær)

– har vist sin effektivitet ved influenza.

Hypericum perforatum (prikbladet perikon)

– er mest kendt for sin virkning mod depression, men virker også på visse virus, herunder herpessår.

Betændelseshæmmende lægeurter

Drogerne virker både på akutte og kroniske infektioner. Flere af dem aktiverer de hvide blodlegemer, så de kan eliminere akutte bakterieangreb, andre virker ved at være lokalt desinficerende. De desinficerende urter er beskrevet under de enkelte organsystemer. Har du lokale problemer i for eksempel luftvejene, skal du huske at kigge på de urter, der er nævnt under luftvejene. Det samme gælder for de øvrige organer. For netop ved at kombinere immunstimulerende urter med lokalt desinficerende og betændelseshæmmende urter får du en fantastisk cocktail af planter, som virker bredt på dit problem. Blandt de mest undersøgte urter til immunsystemet er

Andrographis paniculata (andrographis) og Echinacea purpurea (rød solhat).

Lymfesystemet er måske et af de mest oversete organsystemer. Lymfen er bindeledet mellem de enkelte celler og kredsløbet. Det huser dele af vores immunsystem, det bortskaffer affaldsstoffer og skal fungere som filter for både de gode og dårlige stoffer i kroppen. Og næsten ingen taler om det. Ved rigtig mange kroniske problemer er det lymfesystemet, som ikke fungerer optimalt. Lymfen samles i store lymfeknuder som centralstationer, der opsamler lymfe fra det omkringliggende væv. Måske kender du mennesker, der ofte har problemer fra hals og opefter med hævelser, bumser eller noget tredje. Eller mennesker, som kun mærker deres problemer i den ene side af kroppen. Det kan meget vel være lymfesystemet, som ikke fungerer optimalt.

Rød solhats lymfestimulerende funktion er en af årsagerne til, at det er en af verdens bedste urter.

Vi hører mest om urtens immunstimulerende effekt, men den renser også ud i et „slidt“ lymfesystem og er derfor vigtig ved for eksempel hudsygdomme, hvor toksiner i stedet for at blive skyllet ud af kroppen deponerer sig i ikke-vitalt væv. Men Echinacea purpurea virker ikke vanddrivende som andre lymfestimulerende lægeurter og hjælper heller ikke mod et underaktivt lymfesystem i benene, som skyldes dårligt fungerende veneklapper. Her skal der kredsløbsstimulerende urter til.

Andrographis paniculata

– er en urt, der efter en meget grundig forskning har bevist sin evne til at hjælpe et svagt immunsystem.

Allium sativum (hvidløg)

– virker desinficerende på slimhinder. Hvis hvidløg skal bruges til at styrke kredsløbet, anbefales 3 fed daglig eller som kapsler.

Echinacea purpurea (rød solhat)

– virker især forebyggende og kan afhjælpe tilstødende komplikationer i forbindelse med forkølelse og influenza.

Melissa officinalis (citronmelisse)

– har en vis antihistaminvirkning og kan anvendes ved allergier.

Sambucus nigra (hyld)

– bærrene har en god effekt på flere typer virus, blandt andet mod flere typer influenzavirus.

Tabebuia avellanedae (Ipe Roxo)

– er kendt for sin virkning på immunsystemet, herunder herpes.

Husk altid at rådføre dig med din læge. Nogle sygdomme kan skabe alvorlige komplikationer, hvis ikke de behandles med antibiotika.

Der findes i dag flere målrettede kosttilskud til regulering af et svækket immunsystem. Spørg i helsekostbutikken. Her kan du bl.a. finde specielle hvidløgsprodukter, sugetabletter med boghvedeekstrakt til den akutte forkølelse eller ekstrakt af en blågrøn alge, arthrospirea platensis, som kan styrke immunsystemet generelt, men især ved at stimulere immunsystemet (peyrske plaques) i vores tarme, som hjælper resten af kroppen med akutte eller kroniske problemer.

Desinficerende lægeurter

En desinficerende urt rydder op lokalt på slimhinderne. Det er som regel de æteriske olier, der virker desinficerende, og de er derfor egnet som urteteer, hvor de fine slimløsnende og infektionshæmmende egenskaber bliver frigjort af det varme vand. Finder du en god urtete af timian (friske, håndplukkede urter er rigtig gode), eller laver du en te på skiver af ingefær og hvidløg, kan du mærke, hvordan de renser for eksempel mundhule og svælg.

Hostemidler

En hoste kan være tør eller fyldt med klart slim. Er slimen grøn eller gullig, kan den være fyldt med bakterier, og lægen skal med på råd. Har du en langvarig hoste med tyndtflydende, klart slim, kan hosten være opstået på grund af intolerance eller allergi.

Der findes rigtig mange urter, som virker mod hoste. Ved langvarig hoste er det værd at opsøge en naturopath, som kan ordinere lægeurter mod vidt forskellige typer af hoste, hvor der skelnes mellem slimdrivende, slimhæmmende og krampeløsnende urter afhængig af problemet.

Ved en langvarig hoste bliver bronkier og svælg ofte irriteret, og der opstår en lokal inflammation, hvor væv og slimhinder er hævede og røde. Her skal der som regel hjælp til fra en naturopath for at finde de rette urter, men Zingiber officinale (ingefær) er sammen med Glycyrhiza glabra (lakridsrod) ganske effektiv.

Glycyrrhiza glabra (lakridsrod)

– er meget slimdrivende og anvendes mod forkølelse og især hoste. Men vær opmærksom på, at store mængder lakridsrod ikke må anvendes ved forhøjet blodtryk eller nyresygdomme.

Propolis

– er et stof, som bier producerer, og ikke en lægeplante. Virker lokalt på infektioner i luftvejene og har også vist sig effektiv ved mave/tarmproblemer.

Sambucus nigra (hyld)

– bærrene har en god effekt på flere typer virus.

Solidago virguarea (gyldenris)

– er mest kendt som vanddrivende middel, men er også slimhindestyrkende i bihuler og øvrige luftveje.

Thymus vulgaris (timian)

– virker desinficerende på slimhinder i mundhule, svælg, tarm og blære. Er en god støtteterapi ved akutte infektioner.

Zingiber officinale (ingefær)

– et par skiver ingefær overhældt med kogende vand, gerne blandet med skiver af hvidløg, kan gøre underværker ved infektioner i luftvejene.

Er du gravid, skal du ikke bruge lægeurter. Der er for lidt forskning på området, og vi ved derfor ikke, hvordan de aktive stoffer påvirker fosteret.

Og dine gamle affaldsstoffer skal ikke udrenses gennem barnet, der blot skal have lov til at vokse sig stort og stærkt. Der findes få undtagelser, men rådfør dig med en naturopath eller phytoterapeut.

Lægeurter med afførende effekt

Afførende urter virker meget forskelligt. Nogle af urterne fremmer peristaltikken og får dermed affaldsstoffer til lettere at passere gennem tarmen, mens andre urter virker afførende ved at fremme galdeblærens evne til at frigive galde, så maden nedbrydes bedre.

Andre urter virker ved at tilbageholde væske i tarmen, så indholdet bliver mere flydende. Brug aldrig urter, som blot er afførende gennem længere tid, da de kan gøre tarmen slap og afhængig. Thea Bona, som kan købes i helsekostbutikkerne, består af Cassia-arter, sennepsblade, og de må kun anvendes i et par dage ved akut forstoppelse.

Et herligt ord, som dækker over nogle herlige lægeplanter. Ned gennem vores fordøjelsessystem har vi en række lukkemuskler, som skal åbne, når maden skal passere, og lukke igen, når maden har passeret. Vi har en lukkemuskel mellem spiserør og mavesæk, mellem mavesæk og tyndtarm, mellem tyndtarm og tyktarm og mellem tyktarm og endetarm. Lukkemusklerne kan både på grund af forkert mad, men også træg tarm og forstoppelse, „krampe op“ og holde på maden. De carminative droger hjælper med at få lukkemusklerne til at slappe af. De smager godt og kan få en anstrengt tarm til at falde til ro. De virker derfor også mod kolik.

Til gengæld kan de også være kontraindikerede ved en dårlig lukkemuskel mellem mavesæk og spiserør, så syre trænger op og giver smerter. Brug carminative urter med forsigtighed, hvis du har problemer med mavemund eller spiserør. Hvis ikke, kan de med stor fordel anvendes som teer og krydderier efter alt for meget mad, eller blot til at holde orden i din fordøjelse i hverdagen.

Gode carminative urter er for eksempel chili, kamille, fennikelfrø, anisfrø, kanel, citronmelisse, rosmarin og ingefær, som alle er krydderier, der med fordel kan benyttes i den daglige madlavning eller drikkes som te.

Emollierende urter har det tilfælles, at de smører vores slimhinder.

Hele vejen gennem mavesæk og tarme vil drogernes slimstoffer smøre slimhinderne og beskytte for eksempel mavesækken mod sin egen produktion af mavesyre, som kan blive for voldsom. Ved at lægge en beskyttende hinde får det underliggende væv ro til opbygning, hvilket også kan ske i tynd- og tyktarm. Alle sarte slimhinder elsker den emollierende effekt, og hvis du spiser emollierende urter så ofte som muligt og gerne som en kur på en eller to måneder, vil du skabe en meget bedre fordøjelse. De emollierende urter hjælper tillige den naturlige mikroflora med at overleve og holde skadelige bakterier og parasitter ude af kroppen.

Aloe vera, pulver af Ulmus rubra (elmebark) og loppefrøskaller er gode eksempler på droger med et højt indhold af slimstoffer til for meget mavesyre og trætte tarme.

For at skabe en sund fordøjelse bør du spise mad og urter, som hjælper både med produktionen af galde og med at transportere galden fra leveren ind i galdeblæren og videre til tyndtarmen, hvor galden hjælper med at nedbryde fedtstoffer. At så mange mennesker har problemer med fordøjelsen i dag skyldes uden tvivl, at vi spiser for meget, men også at vores fødevarer er så raffinerede, at der ikke er nogen bitterstoffer tilbage. Det er bitterstoffer, som fremmer galdeproduktionen, og det sker ved en ganske smart proces: Når et bitterstof lander på tungen, bliver der via spyttet sendt besked til mavesækken om at producere mere mavesyre. Mavesyren sender besked videre til galdeblæren om at tømme sig, så tyndtarmen er parat til at modtage den mad, der er på vej. Samtidig med alle disse reaktioner bliver bugspytkirtlen også sat i gang med at afgive enzymer til tyndtarmen, så maden kan nedspaltes.

Du finder bitterstoffer i rucolasalat, mælkebøtteblade og artiskok. Syltede agurker og asier må gerne komme tilbage på middagsbordet, så vi bedre kan nedbryde alt det kød, vi spiser.

Hvis du ikke lider af for meget mavesyre, kan mange krydderurter gøre en stor forskel, fordi de virker regulerende og fremmende på fordøjelsen.

Allium sativum (hvidløg)

– virker desinficerende i tarmsystemet og kan forebygge „turistmave“.

Aloe barbadensis (aloe vera)

– emollierende og god ved for meget mavesyre og irriterede tarme.

Chamomilla recutita (kamille)

– virker beroligende og betændelseshæmmende i tarmen. Er carminativ og modvirker luftdannelse. Er god som urtete.

Gentiana lutea (gul ensian)

– er et rigtig godt bitterstof ved for lidt mavesyre. Ved at stimulere mavesyren kommer der mere gang i den øvrige fordøjelse.

Hamamelis virginiana (troldnød)

– er betændelseshæmmende og effektiv ved diarre.

Mentha x piperita (pebermynte)

– har en virkning, der ligner kamille, men er et bedre bitterstof, hvis tarmsystemet kører lidt trægt. Er velegnet som te.

Plantago psyllium (loppefrøskaller)

– er emollierende og fungerer som en rigtig god fiber til tarmen ved forstoppelse.

Propolis

– er ikke en plante, men skal nævnes her for sin gode effekt mod mavesår.

Taraxacum offcinalis rod (mælkebøtterod)

– er et bitterstof, og styrker fordøjelsen ved at fremme leverens funktion. Kun mælkebøtteblade egner sig til urtete. Mælkebøtteblade er til forskel fra roden vanddrivende.

Zingiber officinale (ingefær)

– er en af de få planter, du må bruge under graviditet til at modvirke kvalme. Ingefær hjælper kroppen til bedre at optage næringsstofferne i cellerne. Ingefær er carminativ og betændelseshæmmende i fordøjelsessystemet.

Inden du vælger urter til fordøjelsen, så kig også på lægeplanterne, som er nævnt under „Lever“.

Et rødt farvestof fra en grønalge har i den nyeste forskning vist sig at være ganske effektivt ved mavesår, halsbrand og for meget mavesyre. Spørg efter produktet hos din helsekostforhandler.

Har du spist alt for meget mad, så drik et glas vand med friskpresset citron eller lime. Det virker som regel med det samme. Citrusfrugter indeholder stoffer, som fremmer enzymproduktionen i fordøjelsen. Og det er blandt andet enzymer, som sørger for, at vi kan nedbryde vores mad.

Det er ikke nemt at købe modne papaya i Danmark. Ærgerligt, for de indeholder masser af enzymer, som hjælper vores fordøjelse.

Leverbeskyttende og leverstøttende lægeurter

Leveren trænger som regel til hjælp ved alle kroniske sygdomme. Og den vil blive rigtig glad og smilende, hvis du et par gange om året støtter den ved at undgå en masse stimulanser og i stedet tager en kur med urter og de rette fedtsyrer frem for de mange brankede og mættede fedtsyrer, vi spiser til daglig.

Leveren har ikke kun til opgave at fjerne affaldsstoffer og producere nok galde til fordøjelsen, men skal også sørge for, at vores hormonsystem fungerer optimalt.

Schisandra chinensis

– fremmer leverens evne til at eliminere giftstoffer, som kan ophobe sig i kroppen. Den virker fantastisk sammen med Silybum marianum (marietidsel) og Cynara scolymus (artiskok).

Silybum marianum (marietidsel)

– leveropbyggende og fremmer leverens funktioner. En af de vigtigste urter til at opretholde en sund lever. Men du skal vælge et standardiseret tørekstrakt med det højeste indhold af silymarin, du kan finde. Specielt silymarin har en fantastisk afgiftende funktion på hele kroppen ved at støtte leverens arbejde.

Cynara scolymus (artiskok)

– styrker fordøjelsen, sænker kolesteroltallet og virker også en smule på fødevareallergier.

Taraxacum offcinalis rod (mælkebøtterod)

– styrker fordøjelsen ved at fremme leverens funktion. Kun mælkebøtteblade egner sig til urtete. Mælkebøtteblade er til forskel fra roden vanddrivende.

Hjertebeskyttende lægeurter

De hjertebeskyttende urter virker forskelligt, men har det tilfælles, at de

styrker hjertemuskulaturen enten ved at fremme blodforsyningen til hjertet,

eller ved at beskytte hjertet mod bombardementet af frie iltradikaler. Dette

er muligt takket være de hjertebeskyttende urters antioxidante effekt. Det

er i den forbindelse værd at lægge mærke til Crataegus-arter (hvidtjørn). Ud

over at være en af de mest kendte urter til opretholdelsen af et sundt

kredsløb med særlig god virkning for hjertet har man opdaget, at planten kan

reparere de skader, som opstår efter blodprop eller andre skader på hjertets

blodkar. Blodproppen er skadelig i sig selv, men det er den efterfølgende

blodstrøm bestemt også. Og her kan Crataegus gøre en forskel.

Du skal ikke eksperimentere selv, men tage din læge og en naturopath med på

råd. Der er ikke rapporteret om nogen bivirkninger, end ikke ved store doser

af hvidtjørn. Men hjerteproblemer er lægens bord.

Kredsløbstimulerende lægeurter

At stimulere kredsløbet kan både handle om at sætte mere gang i et trægt

system med for meget kolesterol, hvilket kan give tendens til blodpropper,

eller blot at løse et simpelt problem med kolde hænder og fødder. Tag lægen

med på råd.

Venestyrkende lægeurter

Visse lægeurter styrker venerne, som ellers degenererer med alderen. Det kan

være veneklapperne, som fungerer mindre godt, eller det kan berøre

bindevævets evne til at frigive lymfe m.m. i de perifere blodkar. Der findes

et udmærket tibetansk naturlægemiddel, som er specifikt udviklet til

kredsløbsproblemer i benene. Spørg i helsekostbutikken.

Crataegus-arter (hvidtjørn) – er særdeles gode ved hjerteproblemer og virker

hjertebeskyttende.

Ginkgo biloba (tempeltræ) – er særlig effektiv til hjernen samt ved

problemer med venekredsløbet.

Zingiber officinale (ingefær) – er særlig god til kolde fødder og hænder.

Allium sativum (hvidløg) – opvarmet hvidløg, som indeholder ajoene, har en

specielt forebyggende effekt på venekredsløbet. Anvend gerne tre fed eller

mere i madlavningen så ofte som muligt.

Kolde hænder og fødder kan få det meget bedre, hvis du anvender masser af

krydderier i din dagligdag. Chili kommer ind på førstepladsen, men generelt

vil alle stærke krydderier sætte gang i blodomløbet.